HIIT-træning med elementer fra kampsport
Hvad er STRONG Nation?
STRONG Nation er hård fysisk træning med masser af puls, burpees, squats, lunges, push ups, mountain climbers, kicks.
Træningen består af en opvarmning og fire blokke. I løbet af de tre første blokke stiger i intensiteten gradvist, og ender til slut ud i den tredje og hårdeste blok, som hedder "Push your limit".
Fjerde blok bliver kaldt "Floor play", og er alle øvelser som laves på gulvet. Her er det specielt arme, ryg og maven, der fokuseres på.
Alle øvelser laves med egen kropsvægt, og kan derfor sammenlignes med en normal HIIT-træning.
Specieldesignet musik
Alle øvelser foregår til musik, som er specieldesignet til at matche hver eneste bevægelse, hvilket skaber et super fedt og dynamisk flow i træningen. Det betyder altså, at hver squat, lunge og burpee er drevet af musikken, og giver dig det ekstra, du har brug for, for at fuldføre den sidste gentagelse!