Efterfødseltræning
Efterfødsel i FYSIQ er til dig, der har født vaginalt eller ved kejsersnit og som enten:
- Gerne vil have at der tages individuelle hensyn
- Har smerter i ryg/bækken/kroppen efter fødsel
- Har delte mavemuskler
- Gerne vil lære at træne effektivt
- Har bækkenbund, der trænger til at blive stærkere.
- Gerne vil gøre noget godt for din krop.
- Gerne vil i form eller tilbage til den form du var i før fødsel/graviditet.
Individuelt
Her drejer det sig om dig, dine ønsker og mål.
Forløbet kan være på to måder:
1. Der udarbejdes et hjemmeprogram ud fra de fund der blev fundet i undersøgelsen. Programmet laves hjemme og du kommer til tjek/test for at se hvordan det går og nye øvelser bliver eventuelt sat på.
2. Det kan også være et forløb hvor du kommer i FYSIQ og har individuel fysioterapeutisk træning hos os, ud fra de fund der blev fundet i undersøgelsen, samt hvad dine mål og ønsker med træningen skal være. Du har selvfølgelig baby med.

Hold
Er du interesseret i at deltage på et af vores efterfødselshold? Klik her for at læse mere om holdene, samt se hvor og hvornår vi har næste opstart.

Efterfødsel hold
Træningen har fokus på at styrke din bækkenbund, mave, ryg, og balder, og vil dermed kunne påvirke din kropsholdning. Du vil få øget din kropsbevidsthed og fysiske velvære. Styrkelse af stabilitet omkring bækken og lænd vil reducere eventuelle belastningsrelaterede smerter. Din fysiske styrke og muskelsamspil i kroppen vil forbedres, så du får de bedste forudsætninger for at kunne vende tilbage til din foretrukne træning. Der vil i træningen være individuel vejledning og supervision, hvor du bliver guidet igennem øvelser, som sikrer, at du træner på rette niveau under hensyntagen til kroppen.
Gennem forløbet er det muligt at få ultralydsskannet dine mavemuskler, udmåle
mellemrummet og få vurderet senen mellem den lige mavemuskel.
Det er muligt at få et supplerende hjemme træningsprogram, som kan understøtte holdtræningen.