Sissy squat - Sådan udføres den med og uden maskine
Har du nogensinde lavet en sissy squat? Måske har du aldrig hørt om øvelsen før? Det er en helt særlig teknik, som især fokuserer på dine quads, eller forsiden af lårene. Bliv klogere her.
Det er altid godt at have nogle stærke ben, som kan bære dig rundt, op ad trapperne og igennem forskellige løft. Du kan med fordel træne dem med forskellige øvelse, for at gøre dem stærke, men også for at forme dem.
En sissy squat er en helt særlig form for squatøvelse, som ikke ret mange bruge, og måske heller ikke har hørt om. Det er dig en meget effektiv og god øvelse til at træne forsiden af dine lår. Læs om hvordan du udfører dem, her:
Sådan gør man:
Det er egentlig en meget enkel øvelse. Alt du skal bruge er din egen krop, og eventuelt noget at holde fast i, for at kunne holde balancen, som eksempelvis et squat rack eller en anden fast ting.
Sådan udføres øvelsen uden maskine:
- Stil dig med fødderne i hoftebredde og armene ned langs siden.
- Bøj let i knæene, mens du fører armene frem ud for dig, for at holde balancen.
- Forsøg at bøje så langt bagover, som du kan med hele overkroppen og hofterne strakt. Det kan være en fordel af spænde lidt i balderne, for at sikre stive hofter.
- Hold positionen, hvor dine knæ er langt foran dine tæer, og overkroppen hen over hælene, inden du forsigtigt bevæger dig tilbage til startpositionen.
Tip: Har du ikke før lavet denne øvelse, kan især en dørkarm være god at støtte sig op ad, når man gå ned i en sissy squat.

Brug en sissy squat maskine
I flere træningscentre er det faktisk muligt at finde en sissy squat maskine, som du kan bruge til at lave øvelsen. Her sætter man fødderne ind bag holderen og støtter læggene på lægstøtten, som maskinen er udstyret med.
Når man bruger en sissy squat maskine, vil man i højere grad komme ned i en mere klassisk squat, da underbenene vil være fastlåst i en opretstående vinkel. Derfor vil man skulle læne hofterne bagover, mens overkroppen holdes ret.
Det er vigtigt, for at få mest muligt ud af sin sissy squat, at man lægger al sin vægt i støtterne omkring underbenene. Du vil tydeligt kunne mærke det foran på lårene, når du er i den rigtige position.
Træn også andre typer af squats, for stærke ben, såsom: goblet squats og sumo squats.
Har du spørgsmål?
Benyt formularen til at sende os en email. Vi vender tilbage så hurtigt, vi kan.