Følg os
En musearm betegner almindelige smerter og gener, der typisk opstår som følge af gentagne bevægelser i armen, håndleddet og skulderen. Skaden opstår ofte grundet regelmæssig brug af computermus eller tastatur og ses hyppigt i den danske befolkning.
Symptomer på en musearm viser sig som smerter, stivhed, svaghed, prikken eller følelsesløshed. Smerterne bliver ofte forværret ved gentagne bevægelser eller langvarig brug af tastatur og computermus.
Tilstanden skyldes gentagne mikroskopiske skader på vævet, nerver eller sener i armen på grund af gentagne og ensartede bevægelser. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på sine bevægelser og holdninger i hverdagen, samt implementere tiltag, der kan aflaste de udsatte områder.
Mange opdager først tilstanden når det er for sent, men det er muligt at forebygge gener og smerter ved få, men vigtige, justeringer i hverdagen.
Ønsker du at forebygge en musearm, kræver det ofte justeringer på arbejdspladsen, særligt, hvis der tilbringes mange timer foran skærmen. Justeringerne kan eksempelvis være at indstille stolen korrekt, bruge en ergonomisk designet mus og tastatur, samt lave strækøvelser og tage pauser.
Lider du allerede af smerter, er det vigtigt at søge professionel hjælp og behandling. Dette kan eksempelvis være fysioterapi, hvor der arbejdes med de udsatte områder med fokus på at genvinde styrke samt smertelindring. Hvile kan også være nødvendigt som behandling, hvorfor det kan være nødvendigt ændre sin arbejdsrutine.
Oplever du vedvarende smerter i forbindelse med en musearm er det vigtigt at søge hjælp hos egen læge eller andet sundhedsfagligt personale. Tidlig indgriben og passende ændringer kan reducere og forebygge yderligere komplikationer, hvorfor det er vigtigt at tage tilstanden alvorligt.
Hos FYSIQ kan vi hjælpe dig med både musearm øvelser og behandling, så du bedst muligt kan komme lidelsen til livs. Vores fysioterapeuter har stor erfaring med at behandle alle former for smerter og gener, og skræddersyr det rette forløb til netop din situation.
Vi møder vores patienter i øjenhøjde, og et forløb hos os foregår derfor i tæt samarbejde mellem patient og behandler. Vi ønsker at yde hurtig og kvalificeret behandling, men går ikke på kompromis eller tager hurtige løsninger.
Hos os er du sikret professionel service af højeste kvalitet, og vi kombinerer ofte forskellige former for behandling for det bedst mulige resultat. Vi glæder os til at byde dig velkommen, uagtet om du døjer med en musearm eller andet.
Du kan her på siden også læse om slidgigt i ryggen, spinalstenose øvelser, BMI beregner og meget andet.
Hvad er en musearm?
En musearm betegner den smerte, du typisk vil opleve i din skulder og håndled, når du gennem kontinuerligt brug af din mus eller tastatur har overbelastet dine nerver, ledbånd og muskler.
Hvordan undgår man at få en musearm?
Du kan undgå at skulle behandles for musearm, hvis du dagligt indsætter 5 minutters pauser hver time i løbet af din arbejdsdag. Dette vil give dine skuldre og arme et afbræk fra den angstrengende position. Samtidig er det vigtigt at gøre brug af varierende arbejdsstillinger, så din krop ikke overenstrenges et sted.
Hvilke øvelser er gode at lave, hvis man har musearm?
En af de mest effektive øvelser mod musearm er udstrækning, så de overbelastede muskler blødgøres. Det vil samtidig være en fordel at implementere styrketræning i din dagligdag, så du kan styrke musklerne i både underarmen og hånden.
Hvilke symptomer er der på musearm?
Ofte vil du opleve smerter i både hånd og arm, også når den er i hvile.