Det er vigtigt for mig, at man som patient deltager aktivt i sit behandlingsforløb, og at vi sammen lægger en plan for at nå det/de ønskede mål. Behandlingsforløbet består typisk af en grundig udredning efterfulgt af behandling med henblik på at reducere smerter eller øge bevægelse og træning. Jeg lægger stor vægt på træning, og derfor vil behandlingsforløbet ofte involvere øvelser specifikt til den enkelte patient og dennes problemstilling.
Det er vigtigt for mig med forventningsafstemning og god kommunikation. Jeg forsøger altid at møde patienterne, der hvor de er, og desuden tage hensyn til deres situation.