CVR: 70028611
Al henvendelse vedrørende booking og aflysninger skal ske direkte til klinikken.
Følg os
Du har sikkert hørt, at det vigtigste at gøre, når en akut skade opstår er at give det is.
Selvom det ikke er forkert at give is, er det én ting, som du skal sikre dig inden!
I dette blogopslag kan du læse, hvad det er. Vi kigger på, hvilken behandling der virker bedst, og til sidst har vi lavet nogle videoer, som giver dig guidelines til, hvordan du lægger en kompression på henholdsvis ankel, knæ, lår og finger.
Så hvad gør du, når skaden sker på dig selv eller din holdkammerat?
Du kender sikkert begrebet RICE i forbindelse med akut skadesbehandling: Rest, Ice, Compression og Elevation.
Måske har du stået i en situation, hvor du har skulle hjælpe dig selv eller en, du kender? Hvordan var det nu? Is, kompression og så løfte benet eller armen op over hovedet. Men hvor længe? Hvor meget? Hvordan? Og hvorfor? Dette er nogle af de spørgsmål, som jeg oftest stilles.
RICE-konceptet er godt at kunne, fordi det simplificerer, hvad man skal gøre, og det bliver dermed lettere at huske de enkelte trin. Det er dog endnu bedre at vide, hvorfor man skal gøre de forskellige ting.
Hvad vil du gøre, hvis du oplever en, der har skåret sig i armen med en kniv? Stoppe blødningen formoder jeg. Herefter vil du sikkert vurdere alvorligheden og dermed behovet for lægelig hjælp. Skal personen køres på sygehuset for at blive syet? Skal der ringes 112? Eller virker en mindre kompression tilstrækkeligt?
Det er det samme, der skal ske i en situation med en akut sportsskade!
Når en skade opstår i forbindelse med sport, er det oftest en ledbåndsskade f.eks. en forstuvet ankel eller knæ, en muskelskade som et trælår eller en muskel fibersprængning. Ved disse skader opstår der i langt de fleste tilfælde en vævsskade, som medfører en akut blødning!
Da blødningen forekommer inde i kroppen, kan vi ikke se den, og det kan derfor være svært at vide, hvad man skal gøre! Hvad virker bedst? Det er her RICE kommer ind i billedet. Det er nemlig nøglen til rigtig og god behandling.
Med Rest menes ro i det skadede væv, således at man ikke udsætter det for yderligere stress og dermed kompromitterer en egentlig vævsheling. Den øvrige del af kroppen må med stor fordel gerne trænes, så længe træningen ikke udsætter det beskadiget væv for yderligere fare.
Mange kan huske, at man skal påføre is. De fleste mener, at det gøres for at nedsætte omfanget af hævelsen. I dag ved man, at dette ikke er en holdbar forklaringsmodel. Kortvarigt kan det godt være, at isen medfører sammentrækning af blodkarene i det nedkølede væv, men resultatet efterfølgende er altid en karudvidelse, således at der kommer ekstra meget blod til området. Derfor ved vi, at isen ikke har en hævelsesnedsættende funktion.
Omvendt ved vi, at is virker smertedæmpende. Så hvis en akut skade gør virkeligt ondt, er det godt at smertedække med is. Hvis ikke dette er nok, så brug 1-2 Panodiler for til sidst at kombinere med 1-2 Ipren.
Grunden til at Ipren er sidste udvej er, at det er et antiinflammatorisk smertestillende stof. Det betyder, at det nedsætter inflammation ved at fjerne udvalgte stoffer, der fremmer smerteoplevelsen. Disse stoffer er med i helingsprocessen, og dermed forringes denne vigtige proces ved brugen af NSAID præparater.
Vi er nu kommet til det. Det VIGTIGSTE element med størst indvirkning, hvis det foretages rigtigt! Dette er desuden dét første, du skal gøre. Tænk igen på et åbent blødende sår. Hvad gør du? Komprimerer det så hårdt, at det ikke bløder. Herefter prøver du at forbinde det, så blødningen ikke kan fortsætte, når du giver slip.
Det er fuldstændigt, det samme vi ønsker at gøre i forbindelse med ledbånds- og muskelskader. Små som store. Kompressionen skal i den akutte fase være så stram, at blødningen ikke kan ske. Da du ikke kan se den, er det svært at vurdere, hvornår nok er nok. Derfor hellere lidt for hårdt end lidt for blødt. Sidder en kompression alt for stram på i 20-30 min. sker der ikke andet end, at legemsdelen kommer til at sove, dunke og skifte farve til mørkerød eller blå. Vævet kan sagtens holde til det i en kortere periode. Herefter skal en hård kompression naturligvis skiftes med en mindre hård kompression, der ikke presser hårdere, end den tillader tilførsel af blod, ilt og næring til alle dele af legemsdelen, der er involveret.
En sikring af en optimal kompression gøres ved at holde øje med, at den del af kroppen, der er pakket ind med kompression ikke hæver op, skifter farve og ikke kommer til at sove. Herefter er det afgørende, at kompressionen holdes på, så længe risikoen for hævelse er til stede. Det vil sige, at man må/skal sove med kompression i nogle tilfælde op til flere dage.
Når man skal sove med kompression, skal man dog være opmærksom på, at trykket i blodkarrene ude i fødder og arme ændres markant, når man lægger sig ned. Derfor er det vigtigt, at man i ca. 20 min efter, at man har lagt sig ned, registrerer, hvordan forholdene i det komprimerede væv opfører sig. Kommer der en snurrende fornemmelse, skal kompressionen løsnes.
Se videoer på hvordan man laver kompression på henholdsvis ankel, knæ, lår og finger nederst i opslaget.
Tanken i dette begreb er netop at nedsætte trykket i blodkarrene og dermed nedsætte muligheden for hævelse ved at hæve den beskadiget legemsdel over hjerteniveau. Nødvendigheden af dette forsvinder dog, hvis den rette kompression er påført.
I idrætsmedicinsk sammenhæng har vi tilført et M til sidst. M’et står for mobilisering og med det menes, at det er vigtigt, at man hurtigt begynder på sikker mobilisering af vævet, således at remoduleringsfasen, som er den fase, der skal reparere det skadede væv, foregår så godt som muligt. Mobiliseringen er også med til at optimere absorberingen af den eventuelle hævelse og blodlækage, der ligger omkring det beskadigede væv, og dermed fremmer muligheden for bedre vævsfunktion og dermed bedre genoptræning.
Du kigger og vurderer, om den beskadiget kropsdel ser ud, som den skal. Er du i tvivl om brud eller led ude af led, så sender du den uheldige afsted på skadestuen ved at ringe 1813, ellers ringer du 112 i akutte tilfælde. Din egen læge kan ligeledes vurdere skaden.
Sidder alt ordentligt, og du mistænker derfor ikke brud, er det nu tid til brug af det vigtigste fra RICEM konceptet: Kompression!
Komprimér så hurtigt som muligt den beskadiget del af kroppen. Husk kompressionen skal være stram! Når dette er gjort, har du lidt længere tid til at overveje, hvad næste skridt skal være:
Vælges alt andet end sygehus påføres en blødere kompression, som sikrer blod frem og tilbageløb i den komprimerede skades del. Herefter informeres den skadede om, at man lige skal tjekke, om blodtilførslen er normal efter liggende stilling i 20 min. Hvis den er det, kan kompressionen holdes på natten over og dagene efter.
En sidste anbefaling er, at den skadede sportsaktive skal kontakte den lokale sportsfysioterapeut, som sikkert vil kunne sikre diagnose, omfang og herudfra opbygge genoptræningsprogram, som sikrer performanceudvikling og forhåbentlig nedsat risiko for nye skader.
Er der mange smerter forbundet med skaden, kan der fint påføres is ovenpå kompressionen. Er dette ikke nok, så benyttes håndkøbsmedicin som Panodil og til sidst kombineret med Ipren.
Er vægtbæring ikke en mulighed, skal personen på skadestuen for røntgenbillede og evt. for at få fat i et sæt krykker til aflastning.
Denne blog er skrevet af sportsfysioterapeut, Mikkel Hjuler. Mikkel arbejder til dagligt i FYSIQ Nørreport. Du kan læse mere om Mikkel lige her.
CVR: 70028611
Al henvendelse vedrørende booking og aflysninger skal ske direkte til klinikken.