Det er en almindelig tilstand, som ofte ses hos personer i alderen 30-50 år. Dog kan alle få en det, og faktorer som rygning og tungt belastende arbejde, kan medvirke til at øge risikoen.
En diskusprolaps i nakken sker ofte på grund af aldersforandringer i nakkehvirvlerne og bruskskiverne, som ligger imellem dem. I lænden er det ofte udløst af et en tung belastning eller en pludselig bevægelse, men kan også ske spontant.
Symptomer på diskusprolaps
Det kan være vanskeligt at skelne mellem almindelige rygsmerter og en diskusprolaps. Er du i tvivl, om du har fået det, kan du se en liste over typiske symptomer her:
- Smerter i lænden, som stråler ned til benene
- Smerter i nakken, som stråler ud i arme og skulder
- Føleforstyrrelser og nedsat kraft i arme og ben
- Smerterne lindres ved tryk mod det generende sted
Disse symptomer er oftest ufarlige og er ikke nødvendigvis en indikation på, at du har en diskusprolaps. En læge vil kunne undersøge nakken eller lændn, samt dine symptomer, og stille en passende diagnose.
Hvad er behandlingen?
Det kan være gavnligt at få øvelser og aktiviteter hos en fysioterapeut, som kan virke smertedæmpende og fremskynde din bedring. En fysioterapeut kan også bruges til tiden efter helingen, hvor der kan være et behov for genoptræning af musklerne.
Nogle former for medicin kan også bruges til at mindske smerterne, og her er almindelig håndkøbsmedicin rigeligt, for de fleste.
Har du problemer med vandladning og seksuel funktion, eller meget nedsat kraft i musklerne, skal du altid opsøge lægehjælp. Nogle tilfælde ender i en operation, men langt de fleste undgår dette.
Hvorfor får man diskusprolaps?
Det er helt almindeligt at få diskusprolaps i landen og ryggen, og ofte hos personer i alderen 25-45 år. Det begrænser sig dog ikke alene til denne gruppe.
Alle kan nemlig opleve tilstanden i nakken, ryggen og lænden. Nedenfor finder du forhold, der kan øge risikoen for at få en diskusprolaps, baseret på eksisterende viden:
- Rygning
- Medfødte forandringer og tilstande i ryggen
- Belastende og tungt arbejde
Oplever én eller flere af disse forhold i dit liv, kan det være en god ide at skrue ned. På den måde kan du nemlig være med til at reducere og forebygge risikoen for diskusprolaps.
Hvordan forebygges en diskusprolaps?
Det er ikke til at sige, hvad der helt præcist forebygger det. Motion er altid en god idé til at holde din krop sund og styrke din muskulatur. Er du overvægtig, vil et vægttab også være gavnligt for dine led og kan være forbyggende, for en diskusprolaps.
Din kropsholdning og dårlige arbejdsstillinger er også skadeligt for ryggen og dine led. Her vil en fysioterapeut kunne vise dig nogle øvelser, som kan forbedre din kropsholdning og mindske eventuelle smerter i muskulaturen.
Sådan opleves det i forskellige områder
Har du en diskusprolaps i ryggen, vil symptomer ofte ske i form af en udposning på rygsøjlen, som kan være ganske generende og smertefuld. Nogle oplever ikke denne smerte, men ser stadig udposningen.
Ved en diskusprolaps i lænden vil nervetryk være et almindeligt symptom. Her vil der ofte være strålende smerter ud i ben, baller og fødder, og disse smerter kan forværres ved løft, bevægelser og host.
Oplever du en diskusprolaps i nakken, vil det ofte være alderbetinget, på grund af degenerative faktorer. Her kan der opstå strålende smerter og give føleforstyrrelser, hvis nerverne er kommet i klemme. I sjældne tilfælde kan en diskusprolaps i dette område trykke direkte på rygmarven, som kan give problemer med at gå, vandladning og seksuel funktion.
FAQ
Hvad er en diskusprolaps?
En diskusprolaps er en tilstand, hvor den geléagtige kerne inde i en mellemvirvelskive i rygsøjlen skubber eller lækker ud af sin normale position og presser mod de omliggende væv eller nerver.
Hvordan føles en diskusprolaps?
Tilstanden kan medføre smerter, nedsat fornemmelse, muskelsvaghed og problemer med koordinationen.
Hvordan behandles en diskusprolaps?
Øvelser og aktiviteter hos en fysioterapeut kan være særdeles gavnligt, da det kan virke smertedæmpende og fremskynde din bedring. En fysioterapeut kan også bruges i forbindelse med genoptræning af musklerne.
Kan en diskusprolaps forebygges?
Det er ikke til at sige præcist, men særligt motion og generel sundhed er en vigtig faktor. At styrke muskulaturen er også vigtigt.
Har du spørgsmål?
Benyt formularen til at sende os en email. Vi vender tilbage så hurtigt, vi kan.