Fysioterapeutisk reformer pilates i FYSIQ Tårnby

Vi starter fysioterapeutisk reformer pilates i FYSIQ Tårnby. Læs mere her.

Skrevet af FYSIQ for 6 måneder siden
(man d. 4. jun - 2018 kl. 10:52)
Fysioterapi-Reformer-Pilates

Som noget nyt har du nu mulighed for at træne reformer pilates under fysioterapeutisk supervision i FYSIQ Tårnby. Reformer holdene undervises af Anna Bjørnshave-Hansen og Ditte Juul-Nielsen. Der er kun plads til i alt 6 personer pr. hold, så du kan være sikker på, at du bliver set og hørt.

Træningen henvender sig til alle patientgrupper, som har lyst til at prøve en ny træningsform fyldt med styrke og stabilitet. Især nakke- og rygpatienter er glade for træningen, da de fortsat kan lave en træning, som udfordrer dem på udholdenhed, styrke og stabilitet.

Der arbejdes med stort fokus på kontrol af bækkenbund, lændeposition og opretholdelse af disse elementer i forskellige øvelser og udgangsstillinger. Se med her:


Hvor er det?

Træningen foregår i FYSIQ Tårnby på første sal, hvor vi har fået et lille pilates studie. Der er plads til i alt 6 personer pr. hold og holdene superviseres og undervises af en fysioterapeut.


Holdtider

Tirsdag kl. 17.00-17.55 og onsdag kl. 7.30-8.25 hos Anna Bjørnshave-Hansen.
Mandag kl 7.30-8.30 hos Ditte Juul-Nielsen.


Pris

Det koster kr. 130,- pr. gang (Sygeforsikring danmark tilskud: kr. 59,-).

Holdene varer 55 min.


Tilmelding

Ring til FYSIQ Tårnby på 32 52 35 60