FYSIQ åbner en ny klinik på Nørreport

Allerede fra starten af september kan du få behandling i vores nye klinik på Nørreport.

Skrevet af FYSIQ for 4 måneder siden
(tors d. 23. aug - 2018 kl. 10:22)

I vores bestræbelser på at levere høj kvalitetsfysioterapi og gøre en væsentlig forskel for så mange borgere som muligt, både i København og på Amager, tager vi endnu et stort skridt. Mange af os der bor på Amager, ved at dét at rykke over broerne faktisk er et ret stor skridt.

Vi er rigtig glade for, at denne mulighed har budt sig og det er ikke helt uden sommerfugle i maven, at jeg skriver dette. Det bliver SÅ spændende og vi glæder os! Ved at udvide forsøger vi at gøre FYSIQ til en endnu mere attraktiv arbejdsplads, der forstsat kan tiltrække de bedste fysioterapeuter og andet sundhedspersonale.

I opstarten bliver det udelukkende med fysioterapi og personlig træning, men så snart muligheden byder sig, vil vi rigtig gerne kunne tilbyde fitness også.

Fysioterapeut Mikkel Hjuler, som er partner i FYSIQ, kommer til at stå for den daglige ledelse af de 6 fysioterapeuter, som udgør klinikken i opstarten.


Adressen på den nye klinik

Nørre Voldgade 11,
1358, København K


Har du gode idéer?

Hvis du har nogle idéer til hvordan vi kan sprede budskabet og skabe større opmærksomhed omkring åbningen af FYSIQ Nørreport, vil jeg meget gerne høre fra dig.

Det kunne jo være hvis du arbejder på en stor arbejdsplads i nærheden eller kender nogen, som kender nogen 🙂

 

Aleksander, FYSIQ
ae@fysiq.dk