Det er nu muligt at få behandling af lymfødem!

Vores fysioterapeut, Stine Sørensen, er netop færdiguddannet som Lymfødem terapeut. Læs mere her!

Skrevet af FYSIQ for 8 måneder siden
(ons d. 25. apr - 2018 kl. 10:21)

Vi er virkelig stolte af FYSIQs kliniske ekspert, Stine Sørensen, der netop er færdiguddannet som certificeret Lymfødem terapeut og kan nu tilbyde en masse behandlinger inden for dette felt.


Stine kan behandle følgende:

  • Primære Lymfødemer (medfødte, eller kommet pga malfunktion i lymfesystemet).
  • Hævelse eller stramt nedbundet hud og misfarvning af hud i forbindelse med kronisk venøs insufficiens.
  • Hæmatomer (store blå mærker) eller hævelser efter akutte skader, ex muskel- og /eller seneskader.
  • Hæmatomer eller hævelser efter operationer, ex. ny hofte, nyt knæ, menisk operation med meget hævelse etc.
  • Hævelse i forbindelse med artrose.
  • Hævelse i forbindelse med Leddegigt (RA).
  • Hævelse i forbindelse med CRPS (reflexdystrofi).
  • Fibroscleroseret hud i forbindelse med sygdommen scleroderma.


Målet med behandlingen vil være forskelligt for diagnoserne:

For kroniske hævelsestilstande som Lymfødemer, kronisk venøs insufficiens, Artrose og RA, vil målet være at mindske hævelsen, lindre smerter, øge bevægeligheden over led med nedsat bevægelighed og bedre hudkvaliteten (farve, smidighed, tørhed etc).

 

For kroniske lidelser er der to faser:
  1. Den behandlende/ødemreducerende fase – vil typisk strække sig over forholdsvis kort tid – 2-3 uger med hyppige behandlinger.
  2. Den vedligeholdende fase – er efterfølgende, når der er bestilt strømper/handsker, hvor man ses sjældnere til tjek af strømpe og vedligeholdende lymfedrænage.


For akutte skader, samt operationer vil målet være at fjerne hæmatom, mindske/fjerne hævelsen og dermed øge vævshelingen og forkorte restitutions- perioden. (Meget vigtigt for elite idrætsudøvere). 
For de akutte skader er der kun den behandlende fase. Dette vil være få behandlinger med kort afstand.

Derudover behandler jeg også brystopererede kvinder med gener efter cancer behandling, efter Kirsten Tørsleff metoden.


Dette opnås ved:

  • Manuel lymfedrænage
  • Hudpleje(hvis nødvendigt)
  • Kompressionsforbinding (og hjælp til mål af støttestrømper/handsker ved kroniske tilstande)
  • Superviseret træning. (evt i samarbejde med den henvisende fysioterapeut)


Ved akut muskel/seneskade eller efter operation er 30 minutter nok.
Ved Lymfødem i begge ben eller arme skal der sættes 90 minutter af første gang.
Ved alt derimellem burde 60 minutter være nok.


Priser

30 minutter: Kr. 350,-
60 minutter: Kr. 700,-
90 minutter: Kr. 1050,-

Booking

Telefon, FYSIQ Kastrup: 32 52 35 63

Email: Kastrup@fysiq.dk

For spørgsmål angående behandling, kontakt Stine på ss@fysiq.dk