Gotved gymnastik
Gotved gymnastik er en alsidig bevægelsesform, der er bygget op omkring kroppens naturlige bevægelsesmønster. Vi varmer kroppen godt op, så den bliver klar til løb, hop og intensive øvelser, der styrker kroppens koordination, smidighed samt balance.
Gotvedgymnastik er for dig, der vægter kvalitet i bevægelsen og sammenhæng mellem musik og bevægelse. Du får sved på panden, kroppen oplever velvære og udfordres med forskellige øvelser samt temposkift.
Der bruges musik, der passer til øvelserne og forskellige redskaber til at understøtte bevægelsen fx. elastikker, løse vægte, bolde mm. Vi slutter timen af med stræk og let afspænding.
Gotved senior
Gennem Gotvedbevægelse får du arbejdet hele kroppen igennem til musik, som passer til bevægelserne.
Vi vedligeholder kroppen og holder den stærk, bevægelig og funktionel til hverdagens udfordringer og aktiviteter. Der vil blive sat fokus på forskellige områder fx. åndedrættet, fødder, bækkenbund, holdning, gang, koordination og balance. Vi slutter af med stræk/afspænding.
Gymnastikken er for dig der vægter kvalitet i øvelserne, og øvelserne vil foregå i et tempo hvor alle kan være med.