Yoga event

Yog’Aroma Event i FYSIQ Kastrup

Kom med til denne lækre workshop, hvor restorativ yoga, velvære og selvforkælelse vil være i højsædet.

Vi starter workshoppen med et fodbad med velduftende badesalt og derefter en fodmassage. Her vil du få mulighed for at smage og dufte til terapeutiske æteriske olier.

Efter at vi skabt ro og jordforbindelse, gør vi os klar til at udforske vores indre verdener gennem blide og restorative yoga stillinger, fortsat støttet af blide dufte fra æteriske olier, som både virker som opløftende og afspændende elementer for krop og sind.

Gennem guidede meditationer og workshoppens blide yoga praksis vil du blive bragt ind i en tilstand af åbenhed og ro. Det er i denne stilhed, at vi kan høre og komme i kontakt med vores indre og opnå større velvære og livskvalitet.

Der vil i pausen blive serveret te og en snack.

Hvad er Yog’Aroma?

Det er den kombinerede brug af Yoga og Æterisk olie.

Både yoga og æteriske olier har været brugt i mere end 1000 år for at genoprette og balancere krop og sind. Med Yog’Aroma kommer du ned i kroppen for at lindre, styrke og genfinde din kraft gennem nydelse og nærvær.

Det handler om at mærke kroppen, mærke dit væsen og alt hvad du er. At genfinde alt det du er blevet givet, det der har været der, siden du tog dit første åndedræt.

Tilmelding og pris

Prisen er kr. 350,-. Bemærk at pladsen først er din, når pengene er modtaget.

Tilmelding sker i receptionen hos FYSIQ på Kamillevej eller på telefon 32 52 35 63 mellem 9-16, hvorefter regning sendes via mail.

Tilmelding er bindende og penge refunderes ikke.

Tid og sted

Søndag d. 31/03 kl. 11.30 - 15.00 i FYSIQ Kastrup.

gitte-lindgaard

Gitte Lindgaard vil være din instruktør til dette event. Måske kender du allerede Gitte fra hendes tidligere workshops om restorativ yoga, eller fra mange af hendes andre yoga hold i FYSIQ.