Circular hold

Hvad er Circular?

Circular er cirkeltræning i maskiner med hydraulisk modstand. Maskinen yder modstand i begge retninger, og træner således to modsatstående muskelgrupper ad gangen, for eksempelvis bryst/ryg og biceps/triceps.

Circular er effektiv, sikker og tidsbesparende træning for hele kroppen. Cirklen er tilrettelagt således, at du træner en ny muskelgruppe, hver gang du skifter maskine. Dette medfører at du straks kan skifte til næste maskine uden at holde en lang pause. Circular kan trænes individuelt eller på hold, hvor vi kombinerer maskinerne med ekstra styrke- og pulstræning. Alle kan deltage.