Lækre dadelkugler

Lækre, sunde dadelkugler! Få opskriften her (video i bunden af opslaget)

Skrevet af FYSIQ for 7 måneder siden
(fre d. 22. dec - 2017 kl. 12:46)
opskrift-dadelkugler

En gang i mellem skal vi unde os noget ekstra lækkert. For det er vi i højeste grad værd!

Så er det skønt at kunne finde noget, der indeholder næringsrigtige ingredienser og samtidig smager himmelsk når trangen til det søde melder sig.

Der findes en hulens masse varianter på disse banditter, men her får I min udgave.

Håber at de smager.

Velbekomme!


Ingredienser (ca 20 stk.):

50 g mandler

15 dadler (med sten, men blendes uden!)

20 g mørk chokolade

1 1/2 dl havregryn

1 spsk chiafrø

1/4 vaniliestang

1 spsk kokosolie

1 kold espresso shot

Evt. 1 stor spsk kakao

Lidt gourmetsalt


Sådan gør du:

Trin 1: Hak først mandlerne groft i foodprocesseren.

Trin 2: Kom resten af ingredienserne i processeren og kør rundt til ensartet masse.

Trin 3: Tril 20 små kugler og rul dem i eks. chiafrø, kokosflager, havregryn, eller hakkede nødder.

 

Læn dig tilbage, slå bene op og nyd et par stykker af disse kugler med en kop kaffe!