Vagtskifte på Femøren

Vagtskifte i FYSIQ Femøren. Vi siger farvel til John og velkommen til Inge.

Skrevet af Aleksander for 9 måneder siden
(tors d. 26. jan - 2017 kl. 08:59)
Vagtskifte i FYSIQ Femøren

Fra første februar er der vagtskifte i FYSIQ Femøren. Efter flere år siger vi farvel til John, da han drager tilbage til Jylland. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke John for et godt samarbejde, en dedikeret indsats, samt ønske held og lykke fremover! Han vil blive savnet af både kollegaer og medlemmer. Hvis man har lyst til at sige farvel til John personligt, vil der være mulighed for dette hele dagen på Femøren.

I samme omgang vil vi gerne byde velkommen til Inge Tornkjær, som overtager Johns plads. Inge er allerede kendt af mange, som nyder godt af hendes hårde træning på forskellige hold i FYSIQ Femøren. Inge kommer over det næste tid til at sætte mere gang i TRX træningen på Femøren, så det kan I medlemmere se frem til.