Reformer-pilates-fysiq-holdtræning-hold

Reformer Pilates

Hvad er reformer pilates?

Reformer pilates er en effektiv måde at træne styrke, stabilitet og smidighed. Principperne bygger på en ældre træningsform, udviklet af Joseph Pilates. Joseph Pilates (1883 – 1967) var på mange måder en pioneer. Som barn led han af gigt, feber og astma. Han blev grebet af sundhed og træning. Han var konstant dedikeret, til at udvikle sin egen styrke og sundhed.

Anekdoterne fortæller hvordan konceptet blev udviklet ved at Joseph Pilates genoptrænede soldater under første verdenskrig ved at bruge fjedre i feltsengene som træningsmodstand i nogle primitive apparater.

Her snart 100 år efter kan man stadig træne reformer pilates. Der har igennem de 100 år opstået og forsvundet mange forskellige træningsformer, men denne form holder stadig.

Selvom træningen naturligvis er tilpasset ny viden og teknologi, så er grundsubstansen er den samme.


Reformer pilates i FYSIQ

I FYSIQ har man igennem mere end 10 år kunne træne reformer pilates, både som genoptræning og rasktræning. Nu har vi udbygget mulighederne for at træne reformer pilates i FYSIQ ved at åben et stort pilates studie i vores center i Kastrup. Der er flere måder du kan træne pilates træning på. Personligt træning, Semipersonlig-træning, FYSIO Reformer eller Fitness Reformer.

Der er forskellige priser afhængig af hvordan du ønsker at træne reformer pilates. Ønsker du ikke at betale mere for din træning end dit medlemskab, så husk at du i gulv pilates og yoga er inkluderet i dit medlemskab, her træner man mange af de samme elementer som i reformer pilates. Reformertræning er et supplement for dem der ønsker endnu en variation i træningen


Personlig træning

Til dig der ønsker at træne alene guidet af en fysioterapeut. Træningen designes specifikt efter dit behov.


Semi-personlig træning/genoptræning

Denne løsning bruges ofte i begyndelsen af træningen/genoptræningen, hvor der skal være mere fokus på fejlretningen end det er muligt på de større hold. Der vil her være 3-4 deltagere på holdet.


FYSIO Reformer

Holdtræning som genoptræning eller til øget performance. Der er samtidig mulighed for at tage specielle hensyn, da der aldrig er mere end 8 personer på holdet. Fokus på fejlretning, progression og intensitet.


Fitness Reformer

For dig der ikke behøver individuelle hensyn, men ønsker at deltage med en effektiv træningsform med fokus på styrke stabilitet og eksibilitet. Der vil naturligvis blive fejlrettet, men der er fokus på intensitet.


Priser på reformer pilates

Personlig træning
Pris (55 min) kr. 600,-
Semi-personlig træning/genoptræning
Pris uden henvisning (55 min) kr. 250,-
Pris med henvisning (55 min) kr. 166,-
FYSIO Reformer
Pris uden henvisning (55 min) kr. 130,-
Pris med henvisning (55 min) kr. 111,-
Fitness Reformer
Pris for medlem (55 min) kr. 50,-
Pris for ikke-medlem (55 min) kr. 130,-
FYSIQ Plus medlemskab
Ubegrænset adgang til reformer hold. Tillægspris: kr. 112,-/måned