Opskrift: Gode og sunde boller

Vores kostvejleder Kajsa fortæller lidt om hvordan du kan optimere brød, og giver opskrift på sunde og lækre boller. Film kan ses i bunden af bloggen. Enjoy!

Skrevet af FYSIQ for 1 måned siden
(man d. 11. sep - 2017 kl. 09:36)
FYSIQ-opskrift-sunde-boller

Må jeg spise brød når jeg skal tabe mig? Dette spørgsmål får jeg tit som kostvejleder.

Lad mig lige slå fast, at intet er så usundt, at det ikke kan spises! Brød kan sagtens indgå som del af en sund og varieret kost, så selvfølgelig må du spise det. Det er mere et spørgsmål om mængden, og om at optimere dit hjemmebagte brød, gennem for eksempel brug af fuldkornsmel, frø og kerner, som mætter dig langt bedre end lyst brød gør.

Spis bollerne sammen med noget protein og/eller en god fedtkilde (fx æg og avocado). En fulstændig sort/hvid tankegang hjælper dig ikke til en varig livsstilsændring. Skab forudsætningerne for at lykkes der hjemme, ved at forbedre nogle af de det du kan, og gør samtidig dit bedste når du er ude at spise hos venner og familie.  


Ingredienser til bollerne:

  • 10 g gær
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 0,5 l lunken vand
  • 4 dl blandet kerner (eks. græskarkerner, solsikkekerner, hørfrø)
  • 1 dl havregryn
  • ca. 400 g fuldkornsspeltmel


Hvordan gør jeg?

Trin 1: Opløs gæren i salt og sukker i en stor skål.

Trin 2: Held vand i og kom dernæst alle kerner/frø samt havregryn i.

Trin 3: Rør til sidst melet i, til det bliver en klistret masse og sæt derefter på køl natten over (eller min. seks timer).

Trin 4: Smæk dejen op på bagepapir med hjælp af to skeer (så skal du slet ikke have fingrene ned i). Ind i ovnen på 180 grader varmluft i ca 25 minutter. 

 

Klik her for at læse mere om kostvejledning i FYSIQ.

 

Se videoen med Kajsa herunder 🙂