Anstanga/Vinyasa Yoga

Astanga Yoga er en af de mest dynamiske yogaformer blandt de traditionelle yoga-stilarter, hvor åndedræt og bevægelse sammenkædes. Vinyasa og Asana stillingerne afløser hinanden i et flow fra start til slut, som på forhånd er fastlagt i en ganske bestemt rækkefølge. Der er seks serier af stillinger, hvor sværhedsgraden øges fra den ene serie til den næste, ligesom stillingerne arbejder dybere og dybere. Astanga/Vinyasa arbejder både på det fysiske og mentale plan. Tre helt centrale elementer er åndedrættet, de tre kropslåse: rodlås, mavelås og hagelås, samt de visuelle fokuspunkter. Når disse tre går op i en højere enhed, kan man opleve yogaen som meditation i bevægelse.